Det er en velkendt sandhed i dansk forvaltning, at borgere, der er blevet ofre for kriminalitet, bør pålægges en administrativ afgift for at have forstyrret systemets ro. Denne grundsætning synes nu at blive institutionaliseret hos Skattestyrelsen, der ifølge en ny sag har sendt skatteregninger til ofre for hvidvask – altså mennesker, som allerede har mistet deres opsparing til kriminelle.

Folketingets Ombudsmand har efter en TV 2-udsendelse besluttet at undersøge, om der er sket forvaltningsretlige fejl i sagsbehandlingen. Det er første gang i mands minde, at Ombudsmanden viser interesse for borgere, der ikke selv har begået en fejl, og flere jurister kalder det et gennembrud for retssikkerheden.

»Vi har modtaget en række henvendelser fra borgere, der har fået en skatteregning på beløb, de allerede har betalt til svindlere,« udtaler en kontorchef i Skattestyrelsen, der ønsker at forblive anonym af frygt for sin bonus. »Efter en grundig gennemgang har vi konstateret, at reglerne er overholdt. Ifølge bekendtgørelse nr. 847 af 12. marts skal borgere, der har været udsat for økonomisk kriminalitet, fremover dokumentere, at de ikke selv har bedt om at blive snydt. Det gør vi for at sikre, at systemet ikke bliver misbrugt af folk, der bare gerne vil have penge tilbage.«

Sagen har fået skatteminister Rasmus Stoklund (S) til at reagere. I marts 2024 udtalte han i et samråd, at »Skat skal være en servicevirksomhed, der hjælper borgere i vanskeligheder«. I dag forklarer han den nye praksis med en justering af retorikken: »Når vi siger 'service', mener vi selvfølgelig, at borgeren skal servicere os med korrekte oplysninger. Det er en misforståelse at tro, at service er noget, vi leverer. Det er noget, vi modtager.«

Ombudsmand Niels Fenger oplyser, at undersøgelsen forventes at tage mellem 18 og 24 måneder, hvorefter der vil blive udarbejdet en rapport på 847 sider. Rapporten vil indeholde anbefalinger, som Skattestyrelsen kan vælge at følge eller ej. »Det er en vigtig principiel sag,« udtaler Fenger. »Vi skal have klarlagt, om der er hjemmel til at sende regninger til ofre, eller om vi først skal finde på en hjemmel bagefter. Det er en klassisk forvaltningsretlig problemstilling.«

Ifølge en intern mail, som Spejlsalen er i besiddelse af, har Skattestyrelsen allerede indført et nyt gebyr på 500 kroner for behandling af klager over de uretmæssige skatteregninger. Gebyret kaldes »administrationsafgift for uværdighed« og forventes at indbringe 12,4 millioner kroner årligt, hvilket næsten dækker omkostningerne til den interne undersøgelse af sagen.

»Vi er nødt til at sikre, at systemet ikke bliver belastet af borgere, der ikke kan finde ud af at være ofre på en ordentlig måde,« forklarer en medarbejder i Skattestyrelsens juridiske afdeling. »Hvis man har mistet 100.000 kroner til hvidvask, bør man være taknemmelig for, at vi overhovedet gider at sende en regning. Det viser, at vi anerkender deres eksistens.«